Sund kost fra snedkerværkstedet

Inger Würtz Iversen er blevet selvstændig erhvervsdrivende

09. november 2019, 13:09
1 af 2 Arkivfoto
2 af 2 Inger Würtz Iversen. Privatfoto

Stoholm På Søndergade i Stoholm er en del af Søvsøs gamle snedkerværksted omdannet til klinik for helse og velvære af de nye ejere, og den forreste del af værkstedet rummer nu Mad som Medicin.

Det er en klinik, der byder på blandt andet kostvejledning og zoneterapi, og bag den står kostvejleder Inger Würtz Iversen, der i øjeblikket er ved at uddanne sig til zoneterapeut på RAB akademiet i Vridsted.

Inger Würtz Iversen har taget springet fra en uddannelse som erhvervsjurist og ansættelse som fuldmægtig ved Region Midtjylland til livet som selvstændig på hjemmematriklen.