3 MENINGER: Partihoppere

Hvad mener du om partihoppere?

10. november 2019, 06:55
1 af 3 CARSTEN CHRISTENSEN, DAUGBJERG Når jeg går til valg, har jeg på forhånd bestemt hvor min stemme skal sættes. Mine parametre er: Personlige holdninger i overensstemmelse med partiet, personlighed og så partiet. I den rækkefølge. Derfor ville jeg som vælger føle mig snydt, hvis min kandidat sprang over i et andet parti. Specielt slemt er det, hvis man helt skifter fløj. Det er et tillidsbrud, for ofte er det småting, der får dem til at kigge over på den anden side for at se, om græsset er grønnere, og man evt. kan få mere indflydelse/udvalgsposter. Ligesådan har jeg det, når man ikke holder, hvad man lover, som da Søren Pape rendte fra en aftale, han havde lavet, for at få en borgmesterkæde.
2 af 3 HANS JØRGEN NØRGAARD, VRIDSTED Jeg oplever ikke begrebet partihopper som et udbredt fænomen. Men når det sker, kalder det ofte på stærke reaktioner. Man skal som politiker i udgangspunktet være tro over for de mennesker, som har knoklet for at få en valgt, og man står ikke mindst til ansvar over for de vælgere, som har stemt på en. Man løber ikke af pladsen! Omvendt må man respektere, at tingene kan tage en drejning, som betyder, at man må foretage det svære valg at vende ryggen til sit bagland. Lennart Quist er det gode eksempel på, at man giver sig god tid til at tænke over tingene, før man skifter sit parti ud med et andet!
3 af 3 LINE LARSSON, LØGSTRUP For min skyld må politikerne »hoppe«, som de vil - jeg stemmer, som jeg altid har gjort. Dermed ikke sagt, at jeg forstår partihoppere - de fremstår jo ikke ligefrem som de mest troværdige politikere, når de skifter kamel i tide og utide. Problemet er vel i bund og grund, at vi i dag stemmer med bind for øjnene, for om politikerne hopper over i et andet parti og tager mandatet med, eller de ikke overholder valgløfterne, er vel hip som hap. Det hele proppes bare i en stor, sort gryde og krydres godt med en ordentlig gang øregas - og så ser vi, hvem der hopper i og ønsker at spise det!

Han blev valgt ind for Venstre, men det seneste år har han været løsgænger. Nu har han meldt sig ind i De Konservative. Lennart Qvist er byrådsmedlem i Ringkøbing-Skjern Kommune, men han er langtfra den eneste partihopper i dansk politik.

Fra Viborg blev venstremanden Jens Rohde radikal nede i Bruxelles, i disse dage er det populært for medlemmer af Liberal Alliance at gå solo, og i den nuværende S-regering sidder to tidligere SF´ere og en fra Enhedslisten.

Reglerne er klare på området: Mandatet tilhører den valgte politiker personligt og ikke vedkommendes parti. Alligevel går det sjældent stille af, når en politiker skifter hest.