Stosko: Mysteriet om bussemændene på Stoholm Skole

Elever satte gang i det helt store opklaringsarbejde, da Stoholm Skole holdt tema-uge

20. november 2019, 13:25
Erikas og Mikkel var journalister for en uge i Stosko. Foto: Britta Kristiansen

STOHOLM Bøgerne og lektierne var lagt på hylden på Stoholm Skole i sidste uge, og i stedet var skolen omdannet til minisamfundet Stosko - en tema-uge, som skolen holder hvert tredje år.

I Stosko udgav man sin egen avis, og Fjends Folkeblad mødte to af journalisterne, Erikas og Mikkel (billedet).

De havde blandt andet været med til at afdække mysteriet om bussemænd, der havnede på væggene rundt om på skolen.

De havde også været med til at se nærmere på en hemmelig kælder fuld af mystik, og de syntes begge, at det var fedt at få lov til at lave noget helt andet end den daglige skolegang.

De havde lært en masse om, at man ikke bare lige skriver en avis. Der skal lang tids research og indsamling af oplysninger til, før man er klar til at skrive.

Læs også om Stoskos bagedyst her