112 Indbrud i varebil på Kardybvej

Midtjysk Svejseteknik har mistet værdier for godt 20.000 kroner

09. december 2019, 14:23
Arkivfoto: Martin Ballund

Tastum Midt- og Vestjyllands Politi modtog fredag anmeldelse om et tyveri fra en varebil på Kardybvej i Tastum.

Tyveriet er formentlig begået mellem den 27. og 28. november, hvor håndtaget i bagdøren på en sort Mercedes Sprinter årgang 2016 er blevet splittet ad.

Derved har tyvene fået adgang til diverse elværktøj og svejsere til en samlet værdi af 20.500 kroner.

Selv om bilen, der tilhører Midtjysk Svejseteknik, holdt parkeret bare 10 meter fra bopælen, har ingen hørt noget, og politiet har umiddelbart ingen spor at gå efter.