Jul i Løgstrup Så er hovedgaden åben

Kloakarbejde har sat præg på byen, men nu er midtbyen fri

11. december 2019, 14:31
Så er det igen muligt at køre lige hen til butikkerne i Løgstrups midtby. Foto: Britta Kristiansen

Løgstrup Det har trafikmæssigt været et udfordrende år i Løgstrup midtby. Udskiftning og separering af kloakker har betydet afspærring i måneder ad gangen.

Men nu er midtbyen netop åbnet - og det er igen muligt at komme frit til byens midtby-butikker.

Det er en stor glæde for alle de butiksansatte og deres kunder. Det har været besværligt, når man ikke kunne køre den lige vej.

Men nu er det værste overstået for midtbyen - og butikker og kunder kan forhåbentlig få en rigtig god oplevelse i forbindelse med julehandelen.