Fortjenstmedalje for 40 år i ældreplejen

Bente Vittrup har modtaget Dronningens Forjenstmedalje for lang og tro tjeneste

16. december 2019, 08:29
1 af 2 1. viceborgmester Per Møller Jensen overrækker Dronningens Fortjenstmedalje til Bente Vittrup. Foto: Mikkel Kjeldsen
2 af 2 Bagest fra venstre er det Bente Vittrup og Per Møller Jensen. Forrest fra venstre er det Ulla Hyldal Sørensen, Hans Jørgen Beck, Lis Skov Urban og Irene Schou Kruse Pedersen. Foto: Mikkel Kjeldsen

Vridsted I sommer kunne vi fortælle, at social- og sundhedshjælper Bente Vittrup, Vridsted, den 27. juni kunne se tilbage på 40 års arbejde på ældreområdet, hvoraf de sidste 28 år har været på Pleje- og omsorgscenter Sjørup og Birkegården.

Fredag den 13. december blev der så skønnet yderligere på hendes indsats, da Bente Johanne Stick Vittrup, som rettelig er hendes fulde navn, fik overrakt Dronningens Fortjenstmedalje af 1. viceborgmester Per Møller Jensen for 40 års ansættelse i Viborg Kommune.

Det skete omgivet af familie og venner, hvor den samme ære også tilfaldt Ulla Hyldal Sørensen, Hans Jørgen Beck, Lis Skov Urban og Irene Schou Kruse Pedersen.