112 Indbrud i landejendom

Møbler og lamper blev stjålet på Sparkærvej

16. januar 2020, 09:50
Foto: Martin Ballund

Løgstrup Onsdag i tidsrummet klokken 8-15 har der været indbrud i en landejendom på Sparkærvej i Løgstrup. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Tyven har opbrudt et køkkenvindue og er kommet ind herigennem.

Fra ejendommen er der stjålet møbler og lamper. Værdien af tyvekosterne er ikke opgjort.