Rejseberetning på Fjandbohus

Henrik Køhler snorklede med hajer i Latinamerika

01. februar 2020, 06:03
Den 4. februar kan du høre om en rejse i Mellemamerika. Privatfoto

Iglsø Tirsdag den 4. februar inviterer Iglsø Ældreklub på et foredrag ved Henrik Køhler.

Henrik Køhler har rejst i Mellemamerika og vil med ord og billeder fortælle om sine oplevelser i Mexico, Belize og Guatemala.

Oplevelserne tæller blandt andet snorkling med hajer, en anarkistisk børnefødselsdag og masser af spændende oplevelser med den lokale befolkning.

Foredraget er krydret med masser af reallyd og musik, og Henrik har også medbragt forskellige ting til fremvisning.

Alle er velkomne.