1.klasses grisekød uden sojaskrå

11. februar 2020, 08:42
Arkivfoto

Dansk griseproduktion må stå på mål for mange mærkelige beskyldninger.

En af dem er brug af klimabelastende sojaskrå. Klimabelastende, fordi dyrkning af sojaskrå kræver afskovning af regnskov, som ellers neutraliserer store mængder Co2.

Fakta er dog, at vi i Danmark er i front med klimarigtig svineproduktion. God genetik og management er baggrund for griseproduktion med lavt foderforbrug og dermed meget klimavenlig.

Men vi kan komme endnu længere. Griseproduktion helt uden brug af soja er mulig.

Den Skive-baserede fodervirksomhed A-One er i samarbejde med lokale svineproducenter i færd med at udvikle en meget klimavenlig griseproduktion.

Moderne teknik og godt landmandskab skal i symbiose. En moderne teknik med sukkerbundne aminosyrer sikrer høj udnyttelse af proteinet i grisen. Danske landmænd skal have lidt mere fokus på dyrkning og brug af danske proteinafgrøder som raps og hestebønner.

Således en klimarigtig danskproduceret gris. I tilgift også med forbedret smags- og spisekvalitet.