MGP: Højt humør og lav limbo

70 børn var samlet til et fejende flot MGP Show i Østfjendshallen

02. marts 2020, 15:49
Foto: Frank Mikkelsen

Mønsted 70 børn i alderen 5-13 år var ikke i tvivl om, hvad de skulle bruge lørdagen på, da Østfjendshallen igen inviterede til MGP Show på storskærm med varm byg-selv-burger og kold slush ice.

Konferencier Carsten Christensen varmede godt op under gæsterne med en gulvfejende limbo, og fra klokken 20 tog de forventningsfulde børn plads foran storskærmen i et par timer, inden forældrene igen kunne tage dem trætte hjem.

Tovholderne Kirsten Frandsen og Dorthe Espersen havde god hjælp fra frivillige, og der var også grund til at glæde sig over en stor tilslutning af børn fra Stoholm.

- Det er en fornøjelse at se, hvordan de hygger sig med hinanden, også selv om de ikke lige går på samme skole, siger Frank Mikkelsen fra Østfjendshallen.