112 Fik bilen konfiskeret i Sparkær

Tre brud på færdselsloven i løbet af tre år udløser konfiskation

03. april 2020, 10:45
Foto: Martin Ballund

Sparkær En 31-årig mand fra Viborg blev torsdag aften rutinemæssigt bragt til standsning af politiet i Sparkær på Langgade ud for Sparkær Mosevej.

Det viste sig, at manden ikke har noget kørekort, og det endte faktisk med, at køretøjet blev konfiskeret, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Med denne forseelse faldt han nemlig ind under konfiskationsreglen, der træder i kraft, hvis man bryder færdselsloven tre gange på tre år.