Ældreklubs årsmøde udsat

08. april 2020, 08:20
Arkivfoto: Henrik Bagge

Iglsø Iglsø Ældreklubs Årsmøde, der skulle have været afholdt den 14. april klokken 14, er udsat på ubestemt tid.

Det oplyser Oda Thomsen fra klubben, som vil finde en ny dato for årsmødet, når engang coronakrisen har sluppet taget i os.

Årsmødet er foreningens generalforsamling med valg til bestyrelsen, hvor der også plejer at falde kaffe og et spil banko af til deltagerne.