Madskoler aflyses

18. maj 2020, 14:46
Foto: Carsten Andersen

Højslev Der bliver ingen madskole i Højslev i år.

Den populære sommerferieaktivitet er nemlig blevet aflyst, oplyser Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

I starten af marts så det ellers lyst ud for Madskoler, der normalt giver flere tusinde børn sjove, lærerige og aktiverende oplevelser med mad over fem dage i sommerferien.

Knap 400 frivillige havde tilmeldt sig, og alt tegnede til, at det skulle blive et af de største madskoleår nogensinde.

Men så kom coronakrisen og vendte op og ned på det hele, og efter at have hørt anbefalingerne for fase 2 af genåbningen af samfundet har man truffet beslutning om at aflyse og i stedet kigge frem mod Madskoler 2021.