Plante smil og plante solskin

Avisen skænker Månedens Buket til en elsket buschauffør i Mønsted

20. maj 2020, 06:26
1 af 3 Hvis hun skulle gøre sit liv om, ville det blive akkurat det samme igen, siger Bente »Bus« Poulsen, der er avisens modtager af Månedens Buket fra Kornblomsten. Foto: Henrik Bagge
2 af 3 Bente Poulsen har hver dag en fast rute til Mønsted og Sparkær Skoler, hvor hun samler omkring 30 skolebørn op undervejs. Foto: Henrik Bagge
3 af 3 Bente Poulsen har i år siddet 40 år ved rattet i skolebussen. Foto: Henrik Bagge

Mønsted I virkeligheden hedder hun noget så almindeligt som Poulsen til efternavn, men i Mønsted kender de hende kun som Bente Bus.

Det gør sig faktisk vist gældende i det meste af den gamle Fjends Kommune, for utallige er de børn, der gennem 40 år har ladet sig fragte til og fra skole af deres helt egen favoritchauffør.

Den 2. januar 1980 satte en dengang 25-årig Bente Poulsen sig første gang bag rattet i en minibus for at fragte børn til og fra skole, og det gik åbenbart direkte i blodet på hende, for hun har gjort det lige siden.

- Jeg tror, det er en livsstil. Jeg har tit tænkt på, at hvis jeg skulle gøre mit liv om, så blev det akkurat det samme igen, siger Bente Poulsen i en af De Blaa Busser fra Skive, som hun har kørt de sidste fem år.

De første 35 år kørte hun for familievirksomheden Mønsted Turistbusser, som hun og manden Niels Erik overtog i starten af 80´erne fra Bentes svigerfar. Men det vender vi tilbage til.

Virkede som en flink en

Bente Poulsen startede voksenlivet som ung pige i huset hjemme i Stoholm fulgt af først en periode i huset i Oslo og derefter en periode på plejehjemmet i Stoholm.

Så blev hun udlært i Brugsen i Stoholm, inden hendes mand fik taxabevilling i december 1979, og hun i et par år fra starten af 1980 kunne have halvtid i en bus og halvtid i en brugs.

- Da jeg startede med skolebuskørsel, overtog jeg en rute fra en anden, som slet ikke kunne styre børnene. Og da tænkte jeg: »Tak spids, hvordan skal det gå?« Men børnene kom ind i bussen, jeg sagde »god morgen« til dem, og de satte sig pænt ned. Så jeg virkede nok bare som en flink en, siger Bente.

- Du må jo i hvert fald have udstrålet en form for autoritet. Enten har du set gal ud, eller også har du set rar ud (red.)?

- Så tror jeg, at jeg har set rar ud, for der har i hvert fald aldrig været noget. Aldrig nogensinde. Og det tænker jeg stadigvæk tit over, når jeg siger pænt »god morgen« til alle skoleungerne, og de så også gør det samme til mig, griner hun.

Fast rytme året rundt

Som 65-årig er Bente Poulsen nu på delefterløn med et par og tyve timer om ugen i skolebussen.

Hun har hver dag en fast rute til Mønsted og Sparkær Skoler, hvor hun samler en 30 stykker op undervejs. Én tur om morgenen til skole, og to ture om eftermiddagen fra skole. Og det er sådan set den faste rytme året rundt.

I sin fritid har hun et væld af gøremål, mange af dem koncentreret omkring sine børn og sine heste.

Men der er særligt én ting, hun nødigt går glip af, og det er hjemmekampe med Stoholms divisionshold i herrehåndbold, hvor hun gennem årene har været et af de mest trofaste medlemmer af »Æ Fans« og erhvervsklubben.

- Selv da Niels Erik blev 60, var jeg til håndbold i Stoholm den aften. Han havde gæster derhjemme, og så tog jeg til håndbold. Jeg kom da tilbage igen, men det skal jeg godt nok helst til, griner hun.

Det var, da Bentes mand stadig var her. Det er han ikke mere. Niels Erik Poulsen døde i sommeren 2018 efter en årelang kamp mod kræft.

Solgte mens tid var

Parret havde solgt Mønsted Turistbusser i april 2017 til Brøchners Biler i Sunds. De beholdt i først omgang nogle minibusser, men de sidste blev solgt, et par uger før Niels Erik døde den 10. juni 2018.

- Da var han ved at erkende, at nu kunne han ikke mere. Og jeg skulle ikke have busserne, for jeg havde lovet Niels Erik, at jeg ville gå på delefterløn, så jeg ikke blev ved med at have lige så travlt, som jeg altid havde haft. Og det har jeg så vænnet mig til, selv om jeg i starten syntes, det var mærkeligt at modtage penge, som jeg ikke syntes, jeg havde lavet noget for, siger Bente.

At blive alene på den måde kunne nok få nogen til at sætte sig hjem og have ondt af sig selv, men Bente er mere typen, der helst skal hurtigt op på hesten og i gang igen.

- Da han døde om søndagen og blev begravet om lørdagen, da kørte jeg bus igen om mandagen. Niels Erik sagde til mig: »Du skal ikke sætte dig ned og være ked af det. Du skal blive ved med at være glad, for lige meget, hvad du gør, så kommer jeg jo ikke igen.« Og det er jo rigtigt nok, siger Bente.

Det var lige før sommerferien det år, og en af de første dage efter begravelsen sagde en pige i bussen, at hun ikke gad holde sommerferie, fordi hun så ikke skulle køre i bus med Bente længere.

- Du kan jo godt se, at sådan nogle børn bare gør en glad, siger Bente og griner hjerteligt.

På avisen er vi også glade for mennesker, der skaber hverdag om til fest og lukker lys og glæde ind.

Derfor har vi selvfølgelig givet Månedens Buket fra Kornblomsten til Bente Poulsen.