Daugbjerg Minilandsby Ib i Lilleputland - det startede i det små

12 tillærte håndværkere spreder hver tirsdag god værkstedshumor i Stoholm

21. maj 2020, 06:54
1 af 4 Arbejdet med Daugbjerg Minilandsby er også historien om sjakbajs Ib Vestergaards eventyr i Lilleputland. I baggrunden er det landsbymurerne Bent Jakobsen og Leo Hansen. Foto: Henrik Bagge
2 af 4 Har man én gang haft en gammel Ferguson, ved man, hvor uundværlig den er. Daugbjerg Minilandsby er nærmest bygget til, at Ib Vestergaard behændigt kan sno sig rundt mellem husene, når et af dem skal enten til eller fra værkstedet i Stoholm. Her er det Bent Jakobsen (tv) og Svend Erik Andersen, der tager imod en nyrenoveret staldbygning. Foto: Henrik Bagge
3 af 4 »Da hønsehuset brændte...«. Minilandsbyen er en model af Daugbjerg, som byen så ud før en storbrand i 1791. Foto: Henrik Bagge
4 af 4 Hvis man stiller sig rigtigt, er det så viseligt indrettet, at man i baggrunden kan skue Daugbjergs rigtige kirke, som minilandsbyens kirke er modelleret efter. Foto: Henrik Bagge

Daugbjerg/Stoholm De er kommet dertil med vidt forskellige liv i bagagen, men nu er de sent i livet blevet fælles om i hvert fald én ting: Daugbjerg Minilandsby.

I et værksted på Skalmstrupvej i Stoholm mødes en flok gammeldags håndværkere af Guds nåde i et fællesskab omkring bygning og renovering af de omkring 150 huse, der udgør en miniaturelandsby af det gamle Daugbjerg, som det så ud, inden byen brændte i 1700 og hvidkål.

Størrelsesforholdet er 1:10 på alt i minilandsbyen, og som sådan bringer det mindelser om Jonathan Swifts klassiske roman Gullivers Rejser, hvor hovedpersonen bliver skyllet i land efter et skibsforlis og vågner op som fange hos et folkeslag, som er én tolvtedel af størrelsen på normale mennesker og er indbyggere i landet Lilleput.

25 års jubilæum

I Daugbjerg lyder virkelighedens Gulliver navnet Ib Vestergaard, og det var ham, der fik ideen til minilandsbyen.

Han boede selv ved siden af, da han i sin tid købte den matrikel, minilandsbyen ligger på, for at udstykke to byggegrunde på den ned mod mølledammen, men det sagde Fjends Kommune nej til dengang.

- Og så tænkte jeg, at må vi ikke bygge de store huse, så kan vi sgu da bygge de små, griner Ib Vestergaard.

Og dermed var ideen født til det, der blev Daugbjerg Mini-landsby, som i 2019 kunne fejre 25 års jubilæum.

Man påbegyndte således opførelsen i 1994, og i 2007 stod minilandsbyen færdig med blandt andet 20 gårde, 10 småhuse, skole, vandmølle, kirke og Det kgl. Kalkbrænderi.

- Husene er alle lavet efter tegninger og beskrivelser fra arkivet i Viborg, så vi kunne se, hvor stor hver gård eller ejendom var, før Daugbjerg brændte i 1791. Så det er ret præcist. Det er i hvert fald så tæt på, som det kan komme, forklarer Ib Vestergaard.

Gang i værkstedet

Det er imidlertid ikke vedligeholdelsesfrit, at have en hel minilandsby.

Vejr og vind slider på det hele, og det, der trænger til renovering, kommer en tur omkring værkstedet i Stoholm.

Her er Ib Vestergaard en slags sjakbajs med 12 håndværkere tilknyttet, hvoraf to er kvinder.

I en dejligt stor hal med tilhørende kaffestue og toilet mødes de her fast hver tirsdag klokken cirka 8-12, dem der kan. Og det er ikke bare en vintersyssel. De mødes året rundt, og der er rigeligt at gøre, fortæller Ib en tirsdag formiddag.

Finder selv ud af det

Det kræver ingen særlige forudsætninger, og ingen er eksperter. De har bare selv gået og fundet ud af det hen over årene, og så udveksler de engang imellem erfaringer med andre minibyggere. Ib Vestergaard anslår, at der er 15-20 andre steder i Danmark med minibyggeri.

Han er selv først begyndt at komme fast på værkstedet for omkring tre år siden, da han i mange år havde travlt med at drive murerforretning sammen med sin bror. Han er således selv en af de få, der rent faktisk er uddannet murer her på holdet.

Leo Hansen, der sidder på en stol ved siden af, har for eksempel været sælger på en tømmerhandel hele sit liv. I dag svinger han murerskeen, men han kan for eksempel også male. Nogle har faste jobs i værkstedet, mens andre roterer engang imellem.

En munter tone

Men der er ikke frit valg på alle hylder. Sådan en som Ejvind Jakobsen kan man for eksempel ikke sætte til hvad som helst, ifølge Ib Vestergaard.

- Hvorfor er det altid mig, det skal gå ud over, lyder det fra Ejvind nede i et hjørne, mens alle griner.

Han er tidligere kartoffelavler, og som Oluf Sand kan han godt lide at sidde og fundere lidt over tilværelsen, mens han bruger hænderne. Han kan derfor også godt gå lidt i stå indimellem, så det passer fint med at have ansvaret for at lave neg til de stråtækte huse.

Det ser ud til, at de har nogen til det hele, så mangler de overhovedet nogen?

- Når vi er her alle sammen, mangler vi ikke flere, for så kan vi ikke være inde i frokoststuen, siger Ib Vestergaard.

- Det må du ikke skrive da. Vi kan bare udvide kaffestuen, lyder det pludselig fra Bent Jakobsen, der sidder og murer på en stald og er bange for at få mere at lave, end godt er.

Han og resten af murersjakket har nemlig rigeligt at se til.

Det kan du læse mere om i næste uges afsnit af serien om Daugbjerg Minilandsby, hvor vi også møder teglbrænder Svend Erik Andersen.