112 Færdselsuheld i Daugbjerg

Det blev ved materiel skade, da 25-årig mand kørte ved siden af Holstebrovej

25. maj 2020, 12:02
Foto: Henrik Bagge

Daugbjerg Natten til fredag i sidste uge kom en 25-årig mand fra Vinderup kørende i sin varebil ad Holstebrovej i vestlig retning, da han ved Daugbjerg i et øjebliks uopmærksomhed kørte af vejen i et blødt sving.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Han kørte først ind i et vejskilt, derefter ramte han et træ, og til sidst landede han i grøften.

En ambulance kom til stedet, men uheldet, der ifølge politiet foregik med 80 km/t, endte med udelukkende materiel skade.