Codriver uden rally

Jeannette Kvick hjælper med at gøre kvinder synlige i motorsporten

06. juni 2020, 11:23
Jeannette Kvick. Privatfoto

Lånum Karrieren har for alvor taget fart for Jeannette Kvick, der er en efterspurgt codriver i rallysporten.

Men som alt andet, har også rally været ramt af coronakrisen, og Jeannette Kvicks normalt fyldte løbskalender har kun budt på et par løb tidligt på året, inden alt blev lagt ned.

Men i stedet for at forfølge planer om mesterskaber i både Danmark, Kroatien og Serbien, har Lånum-kvinden stillet sig til rådighed for synliggørelsen af de mange fartglade kvinder, der også findes i motorsporten.

Ambassadør for tøjmærke

Hun har nemlig sagt ja til at være dansk ambassadør for et nyt tøjmærke, Wheel Sisters, der skal henlede opmærksomheden på, at race ikke bare er en ting for drenge og mænd, men i allerhøjeste grad også for piger og kvinder.

Bag Wheel Sisters står østrigske Monika Graber, der, ud over at være grafisk designer, også er codriver.

Og så har de to i øvrigt også det nationale ophav til fælles, idet Jeannette Kvicks far kommer fra Østrig.