112 Indbrud i varebiler

Der er blevet stjålet håndværktøj i både Stoholm og Løgstrup

08. juni 2020, 11:36
Arkivfoto: Martin Ballund

Fjends Lokalområdet er for tiden voldsomt plaget af indbrud i varebiler.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Torsdag i sidste uge indløb en anmeldelse fra Granvænget i Stoholm, hvor skydedøren i en varebil var blevet brudt op mellem onsdag klokken 15 og torsdag klokken 06.30.

Der blev ved den lejlighed stjålet forskelligt batteridrevet håndværktøj, hvorpå værdien endnu ikke er opgjort.

Også torsdag blev der anmeldt et tyveri fra en varebil på Møllevang i Løgstrup i tidsrummet tirsdag klokken 16 til onsdag klokken 07.

Også her var en sidedør opbrudt, og der er forsvundet håndværktøj og laserudstyr til en værdi af 62.450 kroner.