Toiletbygning på plads

Nu kan man lave både nummer ét og to ved Hjarbæk Fjord

14. juni 2020, 06:53
Foto: Britta Kristiansen

Knudby Onsdag endte i plus for friluftsfolket ved Hjarbæk Fjord, da en ny toiletbygning blev sænket på plads og installeret på stejlepladsen for enden af Fjordvej.

Den 6,5 kvadratmeter store toiletbygning er placeret i tilknytning til det renseanlæg, der allerede er i forvejen på matriklen.

Viborg Byråd har bevilget penge til opsætning af toiletbygningen af hensyn til pladsens brugere og besøgende.

Den manglende adgang til offentligt toilet har hidtil begrænset brugen af området, som får besøg af både vandrere, kajakroere og turister, som kommer for at nyde fjorden.