Snuden i sporet ved Smollerup Kirke

26. juni 2020, 11:53
1 af 3 Stien mellem Smollerup Kirke og Drost Peders Høj giver undervejs rigelige muligheder for at hilse på. Foto: Henrik Bagge
2 af 3 Man kan følge naturstien fra Smollerup Kirke til Mønsted kalkgruber og tilbage igen. Illustration: Den Danske Naturfond/Viborg Kommune
3 af 3 Drost Peders Høj ligger godt gemt i skoven mellem Mønsted Kalkgruber og Smollerup Kirke. Foto: Henrik Bagge

Smollerup I forbindelse med naturprojektet »Rigkær og enge ved Drost Peders Høj« er »Sporet ved Smollerup Kirke« mellem Mønsted Kalkgruber, Harrestruplund og Smollerup Kirke ved at blive opgraderet.

Fra udgangspunktet ved Smollerup Kirke fører naturstien over gården Harrestruplunds private jorder, så man opfordres til at blive på stien og vise hensyn.

Naturprojektet ved Drost Peders Høj blev søndag indviet på De Vilde Blomsters Dag, og Den Danske Naturfond har støttet projektet med næsten en million kroner.

Området rummer et af Danmarks bedste kalkrige moseområder, også kaldet rigkær.

Derfor har Den Danske Naturfond ydet støtte til, at områdets natur kan bevares og blive endnu bedre.

Det er især gjort ved, at vandstanden flere steder er blevet hævet til det naturlige niveau. For eksempel er gamle dræn blvet fjernet, og en kildebæk er blevet genskabt.

Det gavner alt sammen levevilkårene for mange af de sjældne moseplanter og insekter.