Bidt af en gal panna

Malte fra Sparkær har været til VM i en sjælden idrætsgren

30. september 2020, 05:20
Malte mødte i kvartfinalen Sashwat, der blev den senere vinder af VM for U-15. Privatfoto

Sparkær Så vidt han ved, er der ikke andre i lokalområdet, der dyrker sporten, men ikke desto mindre har han formået helt på egen hånd at gøre sig så dygtig, at han for nylig deltog i VM i København!

14-årige Malte Taudal Dalgaard fra Sparkær, der går i 8. klasse på Mønsted Skole, er bidt af en gal panna, og det fylder det meste af hans fritid.

Han har nemlig sat sig for at blive så dygtig som muligt til det finurlige streetfodboldspil, og han har allerede på kort tid gjort sig til en del af den danske elite for sin årgang.

Det er ikke gået upåagtet hen i den lille idrætsgren, der blot tæller et par hundrede aktive i hele landet, og derfor var han også for nylig fundet god nok til at deltage i det verdensmesterskab, der går under navnet Pannahouse Invitationals og blev livestreamet på YouTube fra den danske hovedstad.

De største stjerner

Her fandt han sig selv i selskab med verdens største panna-stjerner, der var kommet fra både Tyskland, Holland, Belgien, Italien og andre lande for at battle om titlen som verdens bedste.

Selv deltog Malte i U-15 rækken, hvor han viste sig godt frem, indtil han blev slået i kvartfinalen af den senere vinder.

- Sashwat er en, jeg også har trænet med, og han var klart den bedste, siger Malte om vinderen, der egentlig kommer fra Nepal, men bor i Danmark.

Han formåede at lave en såkaldt »panna« på Malte, hvor man sender bolden mellem benene på sin modstander, og så var det egentlig det.

- Det er ligesom en knockout i boksning, siger Malte om det ultimative trick, der har lagt navn til sporten, som spilles på en rund bane med to små mål, hvor man med frække tricks og finter skal forsøge at score på sin modstander med en særlig stofbold, der ikke hopper så meget, i kampe af 3-5 minutters varighed.

Malte var faktisk tæt på selv at lave en panna på sin modstander i kampens start, og selv om det selvfølgelig var ærgerligt at tabe, har det alligevel givet ham blod på tanden, at han kunne klare sig mod modstandere, der har trænet meget længere end ham og også har de rigtige faciliteter og nogle af de bedste i verden til at træne sig.

Startede på terrassen

Det er nu ikke, fordi han selv har ligget på den lade side, siden han for et par år siden opdagede spillet gennem et indslag på DR Ultra.

- Jeg så nogle, der gjorde det på »Ultra Tørret«, og syntes, det så sejt ud, og så begyndte jeg selv at øve nogle »ground moves« med tricks og finter hjemme på vores terrasse, siger Malte, der i starten ikke tog det særligt seriøst og højst øvede sig en times tid på en god dag. Men da coronaen ramte verden, skete der noget i hjemmet i Sparkær.

- Jeg havde nok lidt for meget tid og begyndte at træne noget mere, først omkring halvanden time om dagen, men det blev hurtigt til tre-fire timer om dagen, siger Malte, der siden har holdt træningen på det niveau.

- Han skal stadig lave lektier, så på skoledage har vi aftalt maks tre timer, siger mor Anne, der ligesom resten af familien også har fået panna tæt på livet, siden Malte opdagede sporten.

Hvis han skal blive bedre, har han nemlig brug for at træne med de bedste, og da han selv nærmest er den eneste i hele Jylland, der dyrker sporten seriøst, er han nødt til at opsøge sparring i København.

En stor familie

Derfor er familien eller dele af den nu i hovedstaden cirka en gang om måneden, så Malte kan få den optimale træning i Pannahouse, hvor også hans modstandere holder til.

Men selv om der er et klart konkurrenceelement i sporten, er panna også et lille community, hvor der ivrigt udveksles tricks og videoer.

- Når vi ikke battler, er vi en stor familie, der bare hygger sammen og giver gode råd til hinanden, siger Malte, der også er begyndt at træne hos Streetmekka i Viborg, hvor han har fået stillet en bane til rådighed.

Men selv om han gerne vil sprede kendskabet til sporten og gerne lærer fra sig, får han her ikke den nødvendige modstand for at kunne blive bedre.

Så afsted til København vil det fortsat gå med fuld opbakning fra familien, der også er blevet tiltrukket af pannaens værdier.

- I den her sport hepper man også på modstanderne og har respekt for, at de også laver fede tricks. Der er en indbyrdes anerkendelse, også med publikum, som gør det specielt. Og så er der en god energi. Det er jo med blinklys og hujen og det hele, når der bliver lavet noget godt, siger Anne Taudal Dalgaard.