112 Indbrud på Knudbyvej

Der er blevet stjålet et væld af effekter fra en landejendom

15. oktober 2020, 09:13
Arkivfoto: Martin Ballund

Knudby Et indbrud i en hal på en landejendom på Knudbyvej mellem Kvosted og Knudby har efterladt en lang liste af tyvekoster til en samlet værdi af 45.000 kroner.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Ved indbruddet er der således forsvundet en stempelkompressor, to påhængsmotorer af mærkerne Mercury og Marina, tagbøjler, snekæder, sneskovle, spraymaling og en del båd-effekter som ror, bom og årer.

Indbruddet er sket siden den 26. september, oplyser politiet.