112 Færdselsuheld ved Stoholm

18-årig spiritusbilist slap med skrækken, da bilen rullede rundt på Lundgårdsvej

09. november 2020, 08:39
Arkivfoto

Stoholm En 18-årig mand fra Ravnstrup forulykkede lørdag aften klokken 22.11 i sin bil på Lundgårdsvej nær Stoholm.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Det var ud for nummer 22, at han med cirka 80 km/t kørte af vejen og rullede rundt, indtil bilen lå stille omkring 50 meter længere væk.

Ifølge politiet kom den unge mand ikke alvorligt til skade. Til gengæld blev han anholdt, da han var spirituspåvirket.