Black Days Besøg Si-Ki Garns nye outlet
Siden halloween har man også kunnet ose på førstesalen af garnbutikken
25. november 2020, 12:09
Stoholm Som med alt andet skifter også garnmoden konstant udtryk, og indimellem er der garner, som helt udgår.
Men hos Si-Ki Garn smider man ikke gode sager på møddingen, bare fordi moden måske er rykket videre med årstidernes skiften.
Derfor har Nina Guldhammer gennem den seneste måneds tid siden halloween haft et outlet med overskudsvarer til lavpris som supplement til sine mange, moderne garner i selve butikken på torvet i Vestergade.
Det nye outlet ligger på loftet, når man tager trappen op bag i butikken, og der er altid åbent.
- Vi har egentlig bare brugt det til en slags udstilling før, men nu har vi sat garn derop, som vi gerne vil af med nede i butikken, og så kan vi også finde på at supplere med et billigt parti, vi tager hjem, siger Nina Guldhammer.
Hun venter på et skilt, der skal vise vejen til »Outlet«, men hun kan allerede berette om god trafik på trappen.
- Folk har fundet ud af, at hvis de gerne vil ose lidt og måske have nogle billigere ting med hjem, så skal de bare kigge derop.
