112: Fem fik klip i kørekortet

18. december 2020, 14:57

Mønsted Midt- og Vestjyllands Politi var mandag klokken 11 taget en tur til Mønsted for med et laserkamera at måle bilisternes hastighed på en strækning af Holstebrovej.

Det resulterede i fem sager, der kommer til at give et klip i kørekortet, oplyser politikommissær Andreas Bang Andersen.

Maxhastigheden på stedet er 70 km/t, og for at få et klip i kortet, skal man overskride hastigheden med mere end 30 procent.