COOP analyserer forbrugertendenser i 2020 Uddeler i Sjørup genkender nye købsmønstre

21. januar 2021, 05:37
1 af 2 Uddeler John Østergaard har haft mere travlt end normalt med at fylde ingredienser til hjemmebag på hylderne i Dagli´ Brugsen i Sjørup. Foto: Steen Don
2 af 2 Salget af rosévin steg også i 2020, hvilket John Østergaard tilskriver den ekstra tid, vi tilbragte på vores egen terrasse i stedet for at føjte verden rundt, som vi plejer. Foto: Steen Don

2020 har på alle måder været et usædvanligt år, ikke mindst på grund af den allestedsnærværende coronavirus, der vendte op og ned på mange ting i hverdagen.

Også forbrugsmønstrene fandt nye veje, og Coop Danmark har på baggrund af en analyse af detailhandelsgigantens egen cirka 40 procent store markedsandel fundet frem til syv tendenser, som 2020 måske vil blive huske for.

Et øget forbrug af toiletpapir og rengøringsmidler er en direkte følge af, at vi har været mere hjemme, men særligt på det kulinariske område er en række ændrede prioriteter slået igennem.

Hjemmebag og rosévin har fået en renæssance, mens også vegetabilske produkter, alkoholfri øl og laktosefri mælk har vundet øget indpas.

Coop favner bredt i dagligvarehandlen med både Kvickly, Fakta, Irma samt to størrelser af Brugsen under sin paraply (den sidste LokalBrugsen for de allermindste butikker lukkede i 2019).

Men mens der selvsagt er forskel på forbrugsmønstrene fra Irma Strandboulevarden på Østerbro i København til en Dagli´ Brugsen i Fjends, kan uddeler John Østergaard i Sjørup godt genkende det store billede fra analysen.

- Jeg synes egentlig, at det passer meget godt på os, lige bortset fra den med »kreativt legetøj«, siger John Østergaard, der ikke har puslespil på hylderne ligesom Kvickly.

- Men jeg synes også, at der er en logisk forklaring på meget af det. Det med, at folk er kommet mere hjem at gå og har fået mere tid, har måske også fået dem til at finde nogle gamle dyder frem igen med at lave tingene selv og være mere bevidste om kvalitet. Vi har kunnet se det med bageprodukter blandt andet, at folk har været mere hjemme. Madlavning i det hele taget er flyttet hjem, for du har ikke haft mulighed for at komme ud at spise. Det er også, som om det er blevet bedre produkter, de køber. Et lidt bedre stykke kød for eksempel.

Nye krav fra kunden

Der er altså gledet flere kvali-varer hen over kassebåndet, når det kommer til madlavning, men dermed er der også blevet stillet nye krav til, hvad Dagli´ Brugsen i Sjørup skal have hjemme til kunderne.

- Heldigvis havde vi per 1. januar startet et samarbejde med slagteren i Super Brugsen i Karup, som vi kunne trække på med hensyn til de nye, eftertragtede produkter på det område, siger John Østergaard.

Han nikker også genkendende til det punkt på Coops liste, der handler om toiletpapir.

- Det var rykket fuldstændig væk fra hylderne der i starten. Og vi får kun varer ind en gang om ugen, så der gik jo lidt, inden vi havde det igen, siger John Østergaard om forbrugernes reaktion, efter statsministeren på sit første, store pressemøde den 11. marts havde sagt, at der var fødevarer nok, og at vi nu ikke alle sammen skulle storme ud og købe toiletpapir!

John Østergaard peger dog på, at der retfærdigvis også kom en reel stigning i folks forbrug af toiletpapir, ikke fordi de pludselig skulle mere på toilettet, men fordi de simpelthen opholdt sig mere i hjemmet og mindre på arbejdspladsen eller i skolen.

Også hjemmebagningen steg med nedlukningen i marts, men mens Coop registrerede det ved en fordobling i salget af mel i marts og en generel stigning for året på 21 procent, peger John Østergaard på en gammel kending.

- Det var også gær. Tørgær var væk igen. Fuldstændig ligesom sidste gang, der blev hamstret. Og det var der nogle herude, der kunne huske, siger John Østergaard med reference til den særegne gærhamstring, der spontant opstod under arbejdsmarkedets storkonflikt i 1998.

Også han har dog registreret et større salg af mel.

- Folk har generelt brugt ovnen noget mere, og det er også gået fra færdigblanding til, at de laver det lidt mere fra bunden af. Og så tror jeg også, at børnene har været lidt mere med i køkkenet, siger John Østergaard.

Plantefars slog ikke igennem

Mens hjemmebagningen steg, måtte uddeleren i Sjørup derimod konstatere, at butikkens bake off faldt, ligesom det også var en tendens landsdækkende. Den er dog tilbage på normalen igen.

Det er salget af de såkaldte vegi-produkter som eksempelvis plantefars også. Det vil sige, at den stadig er tæt på nul, og det var ikke noget, coronaen rigtig fik lavet om på.

- De produkter fylder meget i medierne, men ikke så meget her, siger John Østergaard og oplyser, at de på landsplan også kun udgør godt en procent.

Til gengæld sælger de laktosefri varer også bedre i Sjørup end tidligere, selv om John Østergaard tvivler på, at det har noget med corona at gøre.

- Men det er kommet for at blive, tror jeg. Laktoseintolerant eller ej, så er det generelt blevet mere okay og almindeligt at bruge det, siger John Østergaard.

Nogle ville måske have forsvoret, at salget af alkoholfri øl ville stige i Sjørup, men det har ikke desto mindre været tilfældet.

- Og jeg ved simpelthen ikke hvorfor, men måske er det bare, fordi produkterne er blevet bedre. Nu kan man få en alkoholfri øl, der også smager af øl. Det samme med vin. Det er ikke noget, der sprøjter ud herfra, men det er klart stigende, siger John Østergaard.

En stigning i salget af rosévin kan han også genkende, hvilket han tilskriver den ekstra tid, folk har kunnet tilbringe på deres egen terrasse i årets løb.

Ud over corona har John Østergaard også haft en anden udfordring i 2020, nemlig et omfattende vejarbejde i Sjørup, der startede lige efter påske. Det gik imidlertid så godt, at det kunne afsluttes et par måneder foran tidsplanen midt i oktober.

- Det blev ikke så slemt, som jeg havde frygtet, siger John Østergaard, der anslår, at vejarbejdet måske har kostet en halv million kroner på omsætningen.

Til gengæld har et øget coronasalg sørget for at hente omkring halvdelen af det tab hjem igen, og dermed ender året tåleligt med en omsætning lige i underkanten af de normale cirka 10 millioner kroner for den lille brugs.