112 Narkobilist i Løgstrup

En lokal 28-årig blev sigtet for narkokørsel i Hovedgaden

15. februar 2021, 14:37
Arkivfoto: Martin Ballund

løgstrup En 28-årig mand fra Løgstrup blev lørdag formiddag klokken 11.10 stoppet i en personbil af politiet i Hovedgaden ud for OK tankstationen.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

En efterfølgende narkotest gav udslag for benzodiazepiner, hvorfor manden blev taget med på skadestuen til en blodprøve.

Han blev efterfølgende løsladt, men er sigtet for narkokørsel.