Ny plade, nyt alias - Jeg har aldrig været tættere på min indre bonderøv

Musiker Rasmus Johansen fra Fly springer ud som troubadouren »Rasmus Johansen fra Fly« med pladen »Køddag«

20. februar 2021, 05:58
1 af 3 Rasmus Johansen har fra Frankrig modtaget en prøvepresning af pladen, som han går og lytter til. »Køddag« vil i første omgang blive trykt i 500 eksemplarer på vinyl og bliver også fra den 12. februar tilgængelig som digital download. Den bliver hans første udgivelse som »Rasmus Johansen fra Fly«, efter han tidligere har udgivet seks plader som »Telestjernen«, som man kan se på væggen bag ham i Flyfabrikken. Foto: Steen Don
2 af 3 Rasmus Johansen får mange af sine ideer, mens han sidder på havetraktoren, men han er også lidt af en hulebygger. I sit studie har han for eksempel et »hemmeligt« hjørne til fordybelse. Foto: Steen Don
3 af 3 Rasmus Johansen har nærstuderet svenske Bellman og danske Hausgaard for at finde frem til anden form for sangskrivning end den, han har været vant til i sine andre musikalske projekter. Foto: Steen Don

interview Rasmus Johansen er navnet, og den gamle skole i Fly er adressen.

Her i Flyfabrikken, som han har døbt den, har den pladeaktuelle musiker gennem sine fire år i Fly gået og samlet ved til det bål, der fredag den 12. februar blev tændt med udgivelsen af pladen »Køddag«, som er hans første under det nye alias: »Rasmus Johansen fra Fly«.

Han har seks tidligere udgivelser med radiovenlig rock og pop bag sig under kunstnernavnet Telestjernen og yderligere et par stykker sammen med musikerkollektivet Keminova Cowboys, men gennem »13 kødfulde sange om hverdagslivet i Danmarks krinkelkroge« præsenterer den erfarne musiker og sangskriver sig denne gang som hverdagsdebattør og troubadour i en mere folkemusikalsk opsætning.

Avisen har mødt den 43-årige Rasmus Johansen til en snak i hjemmet i Flyfabrikken, hvor pladen er blevet til i en kulturel rundkørsel, der har både store, musikalske helte, satire, sociale medier og den demokratiske samtale som afkørselsmuligheder.

Bellman og Hausgaard

FF: Hvad er det for nogle emner, du behandler i de nye sange?

- Klima, parforhold, konventionelt landbrug, kødfrie dage, ulve, reality-kultur og krænkelsesparathed. Alt det, der er oppe i tiden, stort og småt. Teksterne er oftest debatterende, og så er de langt hen ad vejen satiriske også. Noget er helt lavkomisk og plat, men der er også forsøg på at være lidt poetisk en gang imellem. Hvis jeg grebsmæssigt skal kigge på sangene, så er de skrevet i første person, og det er nyt for mig. Det er lidt inspireret af Bellman og selvfølgelig også Niels Hausgaard, uden nogen sammenligning i øvrigt. Men den tradition med at træde ind i karaktererne og det greb med at tænke scenisk og sanseligt og billedskabende og i realtid, den har jeg nærstuderet, og det er den, der kendetegner de nye sange. Det har været lidt af en wow-oplevelse at opdage den. Og så er mange af ideerne kommet til mig, mens jeg har siddet to timer på min havetraktor. Det er et dejligt frirum.

FF: Hvad kendetegner de karakterer, der befolker sangene?

- Sprogbruget er nok ikke så kønt hos mange af dem. Det er sikkert et billede på tiden og tonen. Men jeg prøver altid at montere de der lidt grove og karikerede typer med noget formildende. En form for svaghed, en selvmodsigelse eller en dobbeltmoral, som vi alle sammen har. Det gør dem sjovere, men det gør dem også lidt lettere at tilgive. Og jeg tror inderligt på, at folk er mere og andet end dem, de giver sig ud for at være på facebook. Der er noget godt i alle mennesker.

FF: Er du glad for pladen?

- Jeg synes, den er lykkedes...okay. Ud fra det, jeg mener, sangene skal kunne. En plade bliver jo altid til et øjebliksbillede. Skulle jeg lave den igen, ville det sikkert blive et andet øjebliksbillede. Selvfølgelig er den gennemarbejdet, og man har taget aktivt stilling til en masse ting undervejs, men det ændrer ikke på, at de tilfældigheder, der opstår hen ad vejen, bliver enten valgt til eller fra og dermed også styrer det i en retning. Men jeg er meget godt tilfreds med det øjebliksbillede, der er endt på pladen, og det bliver så til nye øjebliksbilleder, når jeg forhåbentlig engang skal ud at spille lidt live med den.

Man lever, hvor man bor

FF: Det er din første plade under kunstnernavnet Rasmus Johansen fra Fly. Hvor kommer han fra?

- Lige nu kommer han fra Fly, men det er faktisk noget, jeg har funderet en del over. Da jeg skulle til at have børn, tænkte jeg en del over, hvor meget vi flyttede rundt, da jeg selv var barn. Fra Møldrup i 70´erne til Øster Tørslev i 80´erne, hvor min far blev viceinspektør, og så til Karup, hvor han blev skoleinspektør. Der, hvor jeg har boet længst, er nok Øster Tørslev i Kronjylland, så der kommer jeg i hvert fald blandt andet fra. Men jeg kommer jo fra Fly nu, og jeg har nok bare fundet frem til, at man lever der, hvor man bor.

FF: Hvordan adskiller han sig fra dit tidligere alias Telestjernen?

- Jeg har brugt en anden tilgang til sangskrivningen i det her nye univers. Telestjernen var mere en slags »undergrundspop« skrevet til radio, mere fortællende i tredje person og mere drengeleg. Det nye er mere et billede på den voksentilværelse, jeg befinder mig i nu. Og så er formatet mere en mand, hans guitar og hans stemme. Rasmus Johansen fra Fly er et nyt alias, men ikke et alter ego. Jeg er ikke en anden, når jeg skriver sangene. Jeg er mig selv, men i de nye sange, som er skrevet i første person, fremstår jeg som en anden person, fordi jeg træder ind i en karakter. Og den karakters holdning er så ikke nødvendigvis udtryk for, hvad jeg mener. Det kan det være, men det sjove ved det greb er, at du ligesom skaber en scene, når du placerer din karakter i et rum med noget lys og noget interiør. Men det indhold, der debatteres i scenen, er måske i bund og grund bare noget, som jeg selv er rasende meget i tvivl om. Så på den måde bliver det et værktøj til at komme lidt tættere på et synspunkt i forhold til den pågældende sag. Og der handler det egentlig ikke så meget om mig, for jeg har ikke brug for at agitere for en sag. Men jeg går tit og summer over de emner, jeg skriver sange om, og det handler vel om, at jeg har brug for at snakke med andre om de ting, fordi jeg selv er i tvivl om så meget. Hvor står man, hvor er man på vej hen, og hvor kommer man fra? Alle de der ting. Og så prøver jeg egentlig bare at se en sag fra forskellige sider, når jeg skriver en sang. Men når du for eksempel bevæger dig rundt på sociale medier, så er der en skråsikkerhed uden lige. Det er sort/hvidt, og man kan blive overrasket over, hvor vidende, folk i hvert fald påstår, de er. Og faktisk i sådan en grad, at jeg ofte ikke rigtig har lyst til at gå ind i det. Men jeg synes, det er interessant at se oppositionelle synspunkter til en sag. Og der kan det være vældig brugbart som inspiration og næring til sangskrivningen, hvis man så også supplerer med lidt avislæsning og hvad, man ellers bare går og hører.

FF: Er Telestjernen lagt i graven?

- Man kan sige, at han er kanaliseret lidt ind i Keminova Cowboys med de sangskrivermetoder, jeg bruger der. Men jeg har ikke lagt ham bag mig. Han ligger stadigvæk og laver undergrundspop til de andre projekter. Nogle ideer ryger i én kasse, mens andre ryger i en anden.

En plade fra nærmiljøet

FF: Kunne du have lavet den nye plade, hvis du stadig boede i Aarhus, som du gjorde før Fly?

- Nej, det tror jeg faktisk ikke, at jeg kunne. Og det hænger nok sammen med, at jeg her i en lille by er kommet ind i et nærmiljø, hvor medborgerskabet udspiller sig i et rigt foreningsliv, som jeg deltager i. Og når man sonderer det terræn, får man et indblik i, hvad fællesskabet indebærer af små og store opgaver sammen med nogle nye mennesker, man lærer at kende. Det føler jeg mig forpligtet til at deltage i, og det ville jeg helt sikkert ikke have gjort, hvis jeg stadig var i Aarhus. Det er en del af det at flytte fra by til land, og det er bare generelt noget, jeg bliver klogere på dag for dag. Man opdager, hvor tæt folk egentlig er på hinanden herude, og hvor gode de er til at tage sig af hinanden. Det er egentlig meget rørende og bunder nok i, at mange har boet her gennem flere generationer og kender hinanden godt.

FF: Det er jo en kærlighed, du der giver udtryk for?

- Ja, det er det, og jeg håber også, at det er tydeligt i sangene. Der er ikke karakterer i sangene, der er direkte inspireret af nogen fra Fly. Det er vigtigt for mig at pointere. Men de scener, der udspiller sig, er inspireret af sådan et almengyldigt landsbyfællesskab i de rum, man kender fra landsbyen. Forsamlingshuset, klubhuset. Og den kobling, der måske er til sangene, handler om samtalen mellem mennesker, som jeg føler er meget frugtbar her, hvor jeg bor.

FF: Har du genfundet din indre bonderøv i Rasmus Johansen fra Fly?

- Det kan jeg godt forstå, du spørger om. Men bonderøven og drengerøven har jeg haft med mig hele vejen, synes jeg. Jeg har aldrig benægtet, at jeg kom fra landet eller en lille by. Det har jeg tværtimod været stolt over. Men har jeg inviteret min indre bonderøv med ind denne gang? Ja, det synes jeg, for det er meget, meget jordnært. Det er ikke særligt hipt, det jeg arbejder med her. Det er ikke radiopop til P3 eller P4. Det er det bare ikke. Er jeg heldig, er der en af dem, der kan blive tjekket ud på Dansktoppen eller komme på lokalradioen. Og det, synes jeg, er fint. Jeg stræber ikke efter andet med den her plade. Men ja, hvis bonderøven på noget tidspunkt i mit liv har været synlig, så er det da nu. Jeg har nok aldrig været tættere på min indre bonderøv end her.