De startede med en salmecykel

Det var først efter en lang og hård fødsel, at Stoholm Kirke kom til verden i 1971

05. marts 2021, 10:50
1 af 2 Formand Ejner Skovhus og kontaktperson Anny Nørgaard kan afsløre, at Stoholm Menighedsråd i jubilæumsåret 2021 har planer om at rejse penge til et flygel i kirkerummet. De ved endda lige, hvor det skal stå, nemlig foran prædikestolen, som man aner bag Anny Nørgaard. Glasmosaikken over alteret er lavet af Poul Winther, men blev først indviet i 1975, da pengene i 1971 var meget små. Foto: Henrik Bagge
2 af 2 Sognepræst i Stoholm Kirke er i dag Anna-Christine Elming (tv), der her ses til sankthans 2020 i Feldingbjerg sammen med sognepræst i Sparkær Anja Nadybal (th), der også er deltidsansat ved Stoholm Kirke. Arkivfoto: Henrik Bagge

stoholm De har egentlig været ret fremsynede i menighedsrådet dengang for godt 50 år siden, da der blev givet grønt lys til en kirke i Stoholm.

Det er den første tanke, man får, når man bevæger sig rundt i det moderne Stoholm Kirkecenter sammen med formand Ejner Skovhus og kontaktperson Anny Nørgaard fra Stoholm Menighedsråd anno 2021.

Jovist, kigger man efter i krogene, kan man sikkert godt finde detaljer, der afslører, at vi har at gøre med et 50 år gammelt hus, men i det store hele, og hvis lyset er dæmpet, ville de færreste nok gætte på, at der i gulvet under alteret står »Grundstenen nedlagt 19. oktober 1969. Gud til ære«.

Men det gør der. Og efter knap halvandet års byggeri stod Stoholm Kirke klar til indvielsen den 7. marts 1971, så 50 års jubilæet er lige om hjørnet.

Det er man på grund af corona desværre ikke lige nu i stand til at markere, som man gerne ville, men derfor kan man jo godt gøre status over de første 50 år i kirkens historie, og hvilken rolle den spiller i dag.

Et levende kulturcenter

Stoholm Kirkecenter er ud over sine mange kirkelige handlinger i dag også et særdeles levende kulturcenter, der blandt andet lægger rum til en efterlønsklub, en nørkleklub og en bridgeklub.

Så er der sangaftener, foredrag, fællesspisninger, konfirmandundervisning, minikonfirmander og babysalmesang, og KFUM og KFUK afholder fire gange hver vinter børnediskotek med forskellige temaer.

Her i jubilæumsåret pønser man tilmed på at samle midler sammen til at anskaffe et flygel til kirken, så man kan få lidt flere tangenter at spille på.

- Vi vil gerne være med på noderne, og et flygel vil kunne løfte musiklivet i kirken yderligere. Vi har ikke selv midler til det, så vi søger de fonde, vi kan. Og så vil der komme forskellige tiltag til indsamlinger. For eksempel har vi en idé om at lade folk købe enten en hvid eller en sort tangent på flyglet for et vist beløb. Vi tror på, at der er nogle, der godt vil bakke op om det, så vi kan få skaffet et flygel til veje på den måde. Og vi har en rigtig god plads til den oppe foran prædikestolen, siger Ejner Skovhus.

I forvejen er der nye hynder på vej til både knæfaldet og alle kirkens bænke.

- I dag sætter vi os på de samme hynder, som de gjorde for 50 år siden, så de har gjort det godt og har også med tiden mistet formen lidt, griner Ejner Skovhus.

Et harmonisk byggeri

Det er dog ikke alt i Stoholm Kirkecenter, der er 50 år gammelt.

Selve kirken fra 1971, der havde Leopold Teschl som arkitekt, fik først i 1998 føjet resten af centret til med blandt andet kontorfaciliteter, serveringskøkken og et multirum, der som nævnt anvendes til et væld af formål.

Leopold Teschl var død i 1989, så arkitekten på tilbygningen blev Jens Vilhelmsen, der formåede at skabe en harmoni mellem nyt og gammelt, samtidig med at rummene funktionelt levede op til de ønsker, menighedsrådet havde for centret.

- Han har virkelig fået det hele passet godt ind, så det fremstår som en helhed, der er bygget på én gang, nikker Ejner Skovhus tilfreds.

I dag er det da også helheden og de mange muligheder i kirkecentret, man typisk høster ros for.

- Nu om dage scorer man nok ikke en hel masse point ved at sige, at man har været i kirke, men med alle de andre ting, her foregår, trækker vi mange flere folk til. Og det er, som om de kommer igen, hvis de først en gang har krydset dørtærsklen. De synes, her er hyggeligt, siger Ejner Skovhus.

For nogle få år siden har Stoholm Kirke også gennemgået en omfattende energirenovering, hvor taget blev skiftet, samtidig med at der blev efterisoleret.

- Kirken er bygget inden den første oliekrise, så der var jo ikke hulmursisoleret. Der var hulmur, men ingen isolering i den, så det fik vi gjort. Og det fik i det hele taget en ordentlig omgang for at spare på energien, for her er jo folk hele tiden, siger Ejner Skovhus.

Stoholm Kirkecenter er således også en arbejdsplads, der som ansatte tæller tre gravere, en organist, en kirkesanger, en kordegn, en kirke- og kulturmedarbejder og en præst, mens præsten fra Sparkær også er tilknyttet Stoholm Kirke.

Menighedsråd med fremsyn

Men at det overhovedet er kommet dertil, at der i dag står en Stoholm Kirke, skyldes kun en stålsat vedholdenhed fra datidens menighedsråd.

Da der så tidligt som 1943 nedsattes en komite, som skulle arbejde for opførelsen af en kirke i Stoholm, var der nemlig ingen lydhørhed i Kirkeministeriet, der spiste Stoholm af med en kirkegård, som blev taget i brug i 1947.

Selv om en delegation fra Stoholm flere gange var afsted til København for at presse på, skulle der gå yderligere 25 år, inden et tilsagn om en kirke var en realitet.

Og det tidsspand har fået en afgørende betydning for, hvordan Stoholm Kirke kom til at se ud.

- Den første model var en ganske almindelig middelalderkirke af udseende. Men da der var gået så mange år, havde man fundet ud af, at man godt kunne bygge kirker i en mere tidssvarende stil. Og derved kom der en anden arkitekt på, da de endelig fik godkendelsen sidst i 60´erne. Men der er nok ingen tvivl om, at nogle har syntes, det var en helt forkert kirke dengang, siger Ejner Skovhus.

- Men der kan vi jo takke det daværende menighedsråd for, at de har været fremsynede og modige nok til at kunne se en moderne kirke for sig, siger Anny Nørgaard.

Ukristeligt langt til kirke

Før Stoholm Kirke kom, hørte byens borgere typisk til Feldingbjerg Kirke, men den var blevet for lille, og konfirmanderne måtte cykle ukristeligt langt helt til Kobberup til deres forberedelser.

- Kobberup og Feldingbjerg stod stille, mens Stoholm buldrede frem, så alle kunne godt se, at fremtiden lå her i byen, i stedet for at blive ved med at ligge og cykle til Kobberup. Det var der jo ingen fremtid i. Så kirken var ventet med længsel, siger Ejner Skovhus.

Man formåede at overholde finansieringsplanen på lige godt en million kroner, men pengene var små i menighedsrådet, og ved indvielsen den 7. marts 1971 fremstod kirken med flere mangler.

For eksempel var den planlagte glasmosaikrude over alteret ikke på plads, og der var i stedet blot slået nogle træplader op. Ruden, som er lavet af kunstner Poul Winther, blev senere indviet i 1975.

Et simpelt trækors var også i 1971, hvad det kunne blive til, hvor man i dag har et smukt krucifiks som alterudsmykning.

Og heller ikke et rigtigt kirkeorgel var der i første omgang penge til, så den del blev klaret på et noget mere tarveligt trædeorgel.

Eller en »salmecykel« som den hånligt dengang blev kaldt, efter de store kirkeorgler var blevet allemandseje.

- Så det har været en lang, sej kamp. De har kæmpet hårdt for at det skulle lykkes dengang, siger Ejner Skovhus.