Det begynder at lugte bedre for trafikken

De kæmpestore biogasanlæg i Vinkel og Greenlab Skive i Kåstrup er med til at fjerne »gylle-køerne« på landevejene

19. marts 2021, 10:54
1 af 3 Biogasanlægget i Greenlab Skive håndterer 500.000 tons gylle om året. Foto: Lars Bo Nielsen
2 af 3 Om kort tid vil lastbiler have overtaget al gylletransport til og fra områdets landmænd. Foto: Lars Bo Nielsen
3 af 3 Planteavlskonsulent Lars Andreasen. Foto: Lars Bo Nielsen

landbrug Foråret har det med at fremkalde eder og forbandelser over landbruget, når man havner i kø bag en traktor med gylletank og snegler sig afsted med 30 kilometer i timen.

Billedet af landbruget, der fylder, sviner og lugter toner nemt frem på nethinden, mens man i overført betydning forsøger at træde på traktorens speeder.

Men billedet er fortegnet og fortærsket, mener planteavlskonsulent hos Landbo Limfjord, Lars Andreasen.

- Landbruget er faktisk i førertrøjen på mange områder, også når det handler om klimapolitik og bæredygtighed. Gylle-køerne er der ganske vist endnu på landevejen, men de vil forsvinde i løbet af kort tid. Det skyldes, at traktor-transporten vil blive afløst af lastbiler, der skal aflevere gyllen til de to kæmpestore biogasanlæg i Vinkel og Greenlab Skive i Kåstrup. Og lastbiler kører med stort set samme hastighed, som personbiler, så inden længe slipper man for gylle-køerne og frustrationer over sneglefart, siger han.

Biogasanlæggene i Vinkel og Greenlab Skive i Kåstrup håndterer hver 500.000 tons gylle årligt, altså tilsammen 1.000.000 tons. Omregnet i transporter med traktor svarer det til 34.000 kørsler, mens lastbiler kan klare samme mængde på 25.000 kørsler.

- Lastbiler kan fragte mere gylle og køre det hurtigere. Det giver samlet set både en økonomisk, men også miljømæssig besparelse samtidig med, at den almindelige privatbilist ikke længere bliver generet af transporterne, siger Lars Andreasen.

Som en komave

Gyllen fra områdets landmænd bliver lånt af biogasanlæggene, der blander gyllen med andet organisk affald som husaffald, fiskeaffald, majs, græs eller andet organisk materiale.

Anlægget fungerer billedlig talt som en komave, hvor gassen bliver udvundet til grøn bioenergi til gasnettet og gyllen sendt retur til landmanden i form af afgasset biomasse.

- Ud over kvælstof, indeholder gyllen fosfor og kalium. Når den har været gennem processen i biogasanlægget, giver det en bedre fordeling af fosfor og kalium. Det er til fordel for svinebrug, der ikke har brug for al for megen fosfor og omvendt for kvægbrug med for megen kalium. Begge får nu gavn af den afgassede biomasse, der populært kaldes for designergylle. Det skyldes, at næringsstofferne i designergyllen er bedre afstemt i forhold til det, planterne har behov for. Designergyllen trænger hurtigere ned i marken, fordamper mindre og lugter mindre. Samtidig giver det landmanden den fordel, at supplement med handelsgødning ikke bliver nødvendig, siger Lars Andreasen.

For både landmænd og biogasanlæg er det ren win-win, men også for den almindelige borger, mener Lars Andreasen.

- Biogasanlæggene håndterer mange forskellige organiske affaldsprodukter fra private og industri og blander dem med gyllen for at udvinde gas. Det er alt fra den almindelige borgers madaffald, til industriens restaffald. Det kan være det fiskeaffald, som tidligere blev brugt som føde til mink. Nu er der ikke mink længere til at spise det. I stedet kan det eksempelvis sendes til et biogasanlæg, hvor det kan bruges til at få mere gas ud af gyllen i stedet for at ende som et affaldsprodukt, ingen kan bruge.

På den måde er biogasanlæg og gylle også en gevinst for almindelige borgere og industrier med organiske restprodukter. Og rent samfundsmæssigt et vigtigt bidrag til den grønne omstilling, bæredygtighed, cirkulær økonomi og klimapolitikken, siger Lars Andreasen.