Køreskoler og køreprøver genstarter

31. marts 2021, 09:03
Kristian Pihl Lorentzen. Arkivfoto

Efter en meget lang periode med total nedlukning er det et stort lys i mørket, at de liberale erhverv kan åbne igen lige efter påske.

Herunder er det en fantastisk god nyhed for landets køreskoler og deres elever, at både undervisningen og køreprøver starter igen lige efter påske efter tre og en halv måneds nedlukning.

Rigtig mange elever har været ramt, herunder unge der har stærkt behov for et kørekort som led i deres uddannelse som lærlinge, landbrugselever og andet.

En stor arbejdspukkel venter forude for både kørelærerne og de prøvesagkyndige. I den forbindelse vil jeg udtrykke stor ros til Midt- og Vestjyllands Politi, der er kommet med en klar melding om, at nu giver færdselsafdelingen den en ordentlig skalle for at få afviklet puklen af køreprøver.

Alle mand på dæk, lyder parolen. Sådan skal det være!

Nu kan vi i en fart få de mange ventende unge ud at køre sikkert i trafikken. Til gavn for mobiliteten i vores samfund.