Gammel mineindgang træder frem i lyset

Arne Friis Hansen fortæller om de glemte mineindgange, hvoraf en nu igen har set dagens lys

11. april 2021, 11:30
Foto: Zakarias Friis Hansen

mønsted De fleste mennesker, også lokale, er af den opfattelse, at der findes to underjordiske miner i Fjends: Én ved Mønsted og én ved Daugbjerg.

Men der er mange flere, som ligger gemt og glemt dybt under jorden.

Cirka en kilometer vest for Mønsted ligger Kalkværksskoven, hvor der er mindst tre gamle mineindgange. De er lette at skelne fra jordfaldshuller, som er sammensunkne miner, fordi mineindgangene har den opgravede jord liggende som en vold omkring sig.

Èn af mineindgangene er nu ryddet for træer og buske og synliggjort efter at have sovet tornerosesøvn i mange år.

Den ligger næsten klos op ad »den røde sti«, som er en sidesti til Kalk Kaminoen.

Den underjordiske mine er der ikke adgang til, men den er dernede med sine smalle, lavtloftede gange. De unyttige flintesten sirligt stablet langs gangens sider, og et trampet gulv af kalksmulder, affald og flintestykker.

Skovejeren, Asger Ovesen, har med stor velvilje ryddet den imponerende store mineindgang for høje træer, så vandrere kan opleve og nyde synet af det, som en gang var en arbejdsplads for kalkhuggere og kvinder, som bar kalken ud af minen.

I dag fremstår mineindgangen som et drabeligt stort krater ned i jorden, og man kan tydeligt ane jordvolden omkring hullet.

Kun få hundrede meter derfra er der to tilsvarende mineindgange med tilhørende underjordiske miner fra en førindustriel tid.

Som et Klondike

Industrien i kalkbrydningen tog sin start i 1872, hvor en af tidens industrimagnater opkøbte rettighederne til kalken af gårdejerne.

Indtil da var det nemlig bønderne, som ejede rettighederne til kalken, og hvis man havde en gård, hvor der var kalk under jorden, så ejede man med stor sandsynlighed også en kalkmine.

I begyndelsen af 1860´erne, fortæller kilder os, var der hen ved 15 miner i gang i Daugbjerg og Mønsted Sogne.

Set med nutidens øjne må det have været et besynderligt Klondike landskab med mange mineindgange, jordfaldshuller, affaldsdynger og kalkovne, alt sammen mere eller mindre indsvøbt i kridhvidt kalkstøv.

Når man står på kanten af mineindgangen og kigger med andægtighed ned i det 12-14 meter dybe hul, så kan man lade fantasien fare og forestille sig, hvordan hverdagssituationer har udspillet sig under driften.

En gårdejer har haft en drøm om at starte sin egen mine ligesom nabomanden, og han har hyret en 15-20 mand til at grave muld- og morænelaget af for at komme ned til kalken. Det tog omkring tre uger. De har puklet med skovle og trætrillebøre med jernhjul 10-12 timer om dagen, også om lørdagen, men om søndagen havde de fri, så de kunne gå i kirke og få sig en velfortjent blund.

Et næsten umenneskeligt hårdt slid, som vi har svært ved at forestille os i dag med vores robotter, maskiner og tekniske hjælpemidler, hvor vi knap nok kan piske en skål flødeskum uden at finde håndmixeren frem.