Stoholm IF 100 år Håndboldhøvding uden harpiks på hænderne

Som spiller drev han det ikke til det helt store, men på foreningssiden har Henning Ryberg været uundværlig for Stoholm Håndbold

14. april 2021, 13:01
Siden 1975 har Henning Ryberg på den ene eller anden facon haft en plads i foreningsarbejdet i Stoholm Håndbold. Det varer måske ikke så meget længere, men han kommer ikke bare til at smide det på gulvet, inden andre er klar til at tage over. Foto: Steen Don

stoholm Håndboldens historie i Stoholm strækker sig ikke så langt tilbage som i mange andre klubber.

Først da byen i 1975 fik en idrætshal, kom der skred i den afdeling, og straks fra start var det med en vis Henning Ryberg i bestyrelsen. Et job på byens foderstof havde i 1974 ført ham til byen efter endt militærtjeneste.

Opvokset i Aars havde han ikke dyrket megen idræt i sit unge liv, men det ændrede sig, da han flyttede til Stoholm.

- Jeg kom til en by, hvor alle spillede både håndbold og fodbold, så det gjorde jeg også, griner han.

- Håndbolden voksede jo først frem, efter hallen kom, og især ungdomsafdelingen voksede hurtigt, da Bent Henriksen kom til, siger Henning Ryberg med henvisning til en idrætslærer, skolen fik tilknyttet midt i 70´erne.

Damerne først

Og en lille forsmag på den senere storhedstid for Stoholms herrehåndbold fik man tidligt på spindesiden, da et hold spillede sig i kvindernes kvalrække, der svarede til nutidens 3. division.

- »Fredes damer«, som vi kaldte dem, griner Henning Ryberg.

Først i starten af 90´erne begyndte det for alvor at rykke på herresiden, da en meget talentfuld ungdomsårgang startede en optur, der varer ved den dag i dag, hvor holdet godt nok p.t. befinder sig i 2. divison, men med en klar målsætning om hurtigst muligt at vende tilbage til 1. division.

- Vi startede i serie 2. Jeg var med til at rykke op i serie 1, men så tog de unge over. Og i 2002 rykkede vi første gang i 1. division, siger Henning Ryberg, der undervejs i sit mangeårige arbejde i kulissen ad tre omgange har været kasserer i hele klubben, men særligt har smidt sine mange frivillige timer i håndboldafdelingen.

Og siden sin første tørn i 1975 har det næsten uafbrudt været med bestyrelsesarbejde.

- Jeg har prøvet en enkelt sæson at være træner, men det passede slet ikke til mit temperament, indrømmer Henning Ryberg, der havde ansvaret for et pigehold tilbage i 70´erne.

- De kunne godt lyne lidt indimellem, lyder det diplomatisk fra klubmanden, der i stedet kastede sin kærlighed på bestyrelsesarbejdet og særligt den økonomiske del.

Vil ikke bare smide det hele

Henning Ryberg har længe haft som pejlemærke, at han ville stoppe med foreningsarbejdet samme dag, som hans søn Per Ryberg stoppede med at spille på førsteholdet.

Per Ryberg har annonceret, at han ikke længere står til rådighed, når 2. divisionsholdet til efteråret skal forsøge at spille sig tilbage i 1. division, men Henning Ryberg går i første omgang på kompromis med sin tidligere udmelding.

- Jeg synes ikke, at man i sådan et coronaår kan smide det hele og bare overlade det til nogle andre. Men kommer nogen og siger, at de gerne vil have kassen, så får de den. For vi skal også have nogle unge i gang med det, og jeg har et par stykker i kikkerten, afslører Henning Ryberg.

Selv om han er klar til at stoppe efter lang og tro tjeneste, er han ikke sikker på, at det bliver nemt for en gammel cirkushest bare lige sådan at give slip efter så mange år i manegen.

- Jeg tror måske, at jeg får svært ved at undvære det og måske også at acceptere, at nogle andre gør tingene i stedet for mig. Jeg vil nok også blive ved med at hjælpe med et eller andet, men ikke i samme omfang som tidligere. Kigger jeg tilbage på et år, tror jeg, at jeg har haft fat i det hver dag, siger 67-årige Henning Ryberg.

Han ser i stedet frem til at bruge mere tid på sine børnebørn og golfbanen.