Motorsavkyndig kunstner på arbejde

Erling Ransborg fra Vinderup ved lige, hvordan den skal skæres, hvis man vil have noget ud af sin stub

28. april 2021, 20:52
1 af 3 Efter en halv times arbejde med motorsaven har Erling Ransborg lokket en ugle, der ellers er et udpræget natdyr, frem i solen...
2 af 3 ...lidt senere har uglen fået brændt lidt personligt præg ind i stellet og en malerspand at sidde på...
3 af 3 ... og inden Erling Ransborg har nået at pakke sammen, har uglen minsandten fået et par unger også. Færdigt arbejde. Fotos: Henrik Bagge

stoholm Hvad uglen i hulen foregår der, var der vist en del naboer, der nåede at tænke, da en afkappet træstamme hos Maler Ulstrup i Stoholm i løbet af en formiddag i sidste uge på magisk vis blev forvandlet til et kunstværk med en ugle på toppen af en malerspand.

Det var motorsavskunstner Erling Ransborg fra Vinderup, der var blevet hyret til at få noget genkendeligt ud af den ene pind, der var blevet efterladt, da en række træer for nylig blev fældet i et skel.

At den 60-årige savfører har svunget en motorsav det meste af sit liv, kan ikke overraske nogen.

Men at han kun har gjort det som udøvende kunstner i en håndfuld år, må alligevel vække undren, når man ser resultatet.

A very famous snitter

Det er da også gået stærkt med at opnå anerkendelse, siden en nabo lidt henkastet spurgte, om ikke Erling Ransborg kunne prøve at få nogle ugler ud af en stump træ, hun havde tilbage.

- Og da jeg så kom hjem fra det, sad jeg og hang lidt over en kop kaffe og syntes egentlig, at det hele var så vældigt. Da kom en bil ind på gårdspladsen med en mand, der spurgte, om det var mig, der havde lavet de ugler deromme, for sådan et sæt ville han da også gerne have.

Dermed var den næste bestilling allerede i hus, og Erling Ransborg stiftede det firma, der hedder Hasselholt Træværksted og kun har én ansat, nemlig chefsnitteren selv.

Siden har det så grebet så meget om sig med særligt dyreskulpturer og legepladser, at han ikke alene har turneret hele landet rundt med sine savkunster, men også har taget dem uden for landets grænser.

- Jeg har figurer, der står lige fra Rusland i nord til Tyrol i syd og så i øvrigt hele vejen rundt i Skandinavien også, siger Erling Ransborg.

Skal lave isskulptur

Det kunne næsten lyde som fast arbejde at være så efterspurgt, men det er kun halvdelen af sandheden.

- Det er ikke det eneste, jeg laver, for vi har nogle børn i pleje også, men jeg har en sav i hånden hver dag, siger Erling Ransborg.

Hans metier er af den slags, der afholdes konkurrencer i, men af forskellige årsager har Erling Ransborg været forhindret, hver gang der var en sådan i nærheden, som når der for eksempel er koblet en savkonkurrence på den årlige sandskulpturfestival i Søndervig.

- Men jeg har fået en invitation fra Thyborøn til at lave en isskulptur her engang i foråret, så det, håber jeg, bliver til noget, siger Erling Ransborg om det sted i fiskerbyen, der hedder Iskunsten, hvor en udstilling af isskulpturer kan besøges hele året rundt i et gammelt frysehus, når ellers coronaen tillader det.

At fange en ugle

Denne tirsdag i Stoholm er Erling Ransborg kravlet op på stilladset for at gå i gang med sit arbejde, som der ingen fortrydelsesret er på, selv om kunstneren selv joker med, at stammen er så høj, at han godt kan starte forfra, hvis det kikser.

Og der går ikke længe, før der frem af ahornstammen vokser noget, der i hvert fald smager af fugl.

Normalt er det ikke godt at fange en ugle, hvilket er det udtryk, roere bruger, når åren smutter for dem og bare strejfer toppen af vandet.

Men den fugl, Erling Ransborg efter blot en halv times arbejde har fanget i Maler Ulstrups træ, er uomtvisteligt en ugle, og da den også siden får lidt makeup på og en malerspand at sidde på, ser den bare helt rigtig ud.

Mange ville nok finde det angstprovokerende, at der ikke rigtig er plads til at begå fejl i sit arbejde, men som i alle livets øvrige forhold gælder det for Erling Ransborg bare om at holde kæden stram.

- Jeg husker tydeligt, den første gang jeg skulle ud at lave noget. Da sagde min kone, lige inden jeg tog afsted: »Det er fandme godt, det ikke er mig, der skal ud at skære i en anden mands træ!« Så det var jo dejligt tryghedsskabende, lige som man var på vej ud ad døren. Men 7-9-13, så er det heldigvis aldrig gået helt galt endnu.