Vestfjends tog sølv ved DM i krolf

Birthe Andersen fra Vestfjends Aktivitetsklub fik sølvmedalje, da hun fornylig deltog i DAI-mesterskaberne i krolf i Skælskør.

08. oktober 2013, 13:22
Birthe Andersen ses yderst t.v.

 Her deltog 85 af landets bedste krolfspillere og det viste sig altså, at Birthe Andersen var en af de allerbedste blandt damerne. Hun ses her på sejrspodiet yderst til venstre. Med 109, 111 og 113 slag til de 3 bedste damer var der meget tæt kamp om medaljerne.

Få dage efter sejren blev den lokale sølvvinder behørigt fejret hjemme i sognehuset i Vestfjends Aktivitetsklub i Vridsted.

Krolf er en blanding mellem kroket og golf, hvor det gælder om at få kuglen i hul med færrest mulige stød. Det er en sportsgren, der er buldret frem de seneste år og den er nu den hurtigst voksende senioridræt i Danmark.