God nyhed for Viborg Kommune: Regeringen vil sikre flere lån på landet

03. juni 2021, 14:42
Mette Nielsen. Privatfoto

I Viborg Kommune har vi længe været optaget af, at det ikke er alle steder, man kan låne penge til at købe eller renovere hus. Altså er problematikken at det ikke er alle steder i vores mindre byer og landsbyer.

Det betyder, at alt for mange oplever, at de får nej til at låne til deres drømmehus. Ikke fordi det er for dyrt, men måske snarere fordi det er for billigt. I praksis kan man stå med gode udbetalinger og opleve, at man ikke får lov at låne til et hus i vores landdistrikter.

For en god uges tid siden havde vi besøg af vores indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek. Og et af de emner som vi gerne ville spørge ham til, at netop den manglende mulighed for at få finansiering i vores landdistrikter til køb af bolig og renovering.

Derfor er det med stor glæde, at se regeringens udspil på området. Gennemgående i udspillet er:

Der skal være lige vilkår, også for dem, der gerne vil bo på landet. Alternativet til dette er, at folk flytter til byerne. Med andre ord så skal det ikke være postnummeret, der bestemmer hvor man skal kunne låne penge til det hus, som man gerne vil købe.

I praksis vil det betyde, at staten garanterer for de yderste 20 pct af et kreditforeningslån.

Det betyder, at flere vil få mulighed for at købe hus og bosætte sig på landet, hvis man ønsker det.

Det her har vigtig betydning også for Viborg Kommunes landdistrikter. Der vil være nye muligheder for udvikling over hele Viborg Kommune.