Kørte igen uden kørekort: Mand skal i fængsel

02. august 2021, 12:52
Arkivfoto: Martin Ballund

nordfjends En 44-årig mand fra Nordfjends var blevet frakendt sit kørekort, men da han ikke havde andre muligheder for at komme på arbejde, kørte han alligevel. Den 20 januar i år fik han en dom på ti dages fængsel for at køre i frakendelsestiden.

Ni dage senere var han på pletten igen. Den 44-årige blev stoppet på Hobrovej i Nordsfjends, hvor han kom kørende i en bil ,der tilhørte hans mor. Han forklarede selv i Retten i Viborg, at han ikke havde fået lov til at bruge bilen.

Fordi den 44-årige selv havde indrømmet det, blev han fundet skyldig i brugstyveri og kørsel i farkendelsestiden. Dommen blev 30 dages ubetinget fængsel, Den 44-årige skal også betale sagens omkostninger.