112 Mand ville undgå rådyr og kørte ind i træ

09. august 2021, 14:32
Arkivfoto: Martin Ballund

Fredag aften klokken 22.21 gik det helt galt for en 40-årig mand fra Viborg, da han ville undgå en påkørsel af et rådyr på Skivevej tæt ved krydset ved Gammelstrupvej.

Det fortæller politikommissær Andreas Bang Andersen fra lokalpolitiet i Viborg.

- I forsøget på at undvige rådyret mistede den 40-årige herredømmet over bilen, og han kørte frontalt ind i et træ. Han slap uskadt, men det gjorde hans 37-årige søster ikke. Hun blev sendt med ambulancen, og hun har muligvis brækket arm og ben, lyder det fra Andreas Bang Andersen.