Grønne sammen hele ugen

13. september 2021, 16:02
1 af 10 I Kongenshus Mindepark lærte eleverne om historien på heden, istiden, lynggræshoppen og lyngen, mens der også blev tid til leg i den storslåede natur. Det er børnehaveklasseleder Dorthe Bundgaard Clausen til venstre. Privatfoto
2 af 10 Indskolingen på Vestfjendsskolen var grønne sammen i hele uge 36. Privatfoto
3 af 10 Indskolingen på Vestfjendsskolen var grønne sammen i hele uge 36. Privatfoto
4 af 10 Indskolingen på Vestfjendsskolen var grønne sammen i hele uge 36. Privatfoto
5 af 10 Indskolingen på Vestfjendsskolen var grønne sammen i hele uge 36. Privatfoto
6 af 10 Indskolingen på Vestfjendsskolen var grønne sammen i hele uge 36. Privatfoto
7 af 10 Indskolingen på Vestfjendsskolen var grønne sammen i hele uge 36. Privatfoto
8 af 10 Indskolingen på Vestfjendsskolen var grønne sammen i hele uge 36. Privatfoto
9 af 10 Indskolingen på Vestfjendsskolen var grønne sammen i hele uge 36. Privatfoto
10 af 10 Indskolingen på Vestfjendsskolen var grønne sammen i hele uge 36. Privatfoto

vridsted For indskolingen på Vestfjendsskolen har den forgangne uge været særdeles begivenhedsrig. De har nemlig været »Grønne sammen«, og det har medført en række, velkomne brud med det faste skema.

Tirsdag gik turen til Kongenshus Mindepark, hvor eleverne lærte om historien på heden, istiden, lynggræshoppen og lyngen, mens der også blev tid til leg i den storslåede natur.

- Angsten for at møde kryb var naturligvis tilstede, men vi så ingen levende hugorme, kun en flad, overkørt og fuldstændig død hugorm, men det var stadig en stor oplevelse, lyder det muntert fra børnehaveklasseleder Dorthe Bundgaard Clausen.

Onsdag kom en lokal landmand på besøg og fortalte om årets gang i marken. Hvad dyrker landmanden, og hvad spiser vi mennesker og dyrene fra marken?

Torsdag gik turen til Stoholm Skole for at opleve Sebastian Klein.

Tilbage på skolen blev der efterfølgende set en del afsnit af Kleins programserie »Bidt, Brændt, Stukket«.

Og fredag kom så en jæger forbi Vestfjendsskolen. Frederik viste sig at være en fantastisk formidler, der mødte op med døde ænder, der senere skulle parteres, rådyrskind, kranier og ikke mindst en stor interesse for at give eleverne (og de voksne) et indblik i hans fritidsinteresse.

Med stor passion tryllebandt han sit publikum med sin store viden. Alle fik mulighed for at se, røre, lugte og smage på anden.

Der skulle også skydes til måls efter en and og et krondyr med bue og pil. Godt nok ikke levende, ej heller udstoppede dyr, men et billede af dyrene. Det gjorde dog ikke koncentrationen eller spændingen mindre.

Til sidst fik børnene lov at se, hvor dygtig jagthunden Theodor var til apportering, spor og dirigering.