Velbesøgt generalforsamling

En god historiefortæller var lige, hvad der skulle til

30. september 2021, 12:11
Der var mange deltagere, da Lokalhistorisk Forening for Løgstrup og Omegn afholdt generalforsamling. Privatfoto

løgstrup Lokalhistorisk Forening for Løgstrup og Omegn har for nylig afholdt den coronaudsatte generalforsamling i Løgstrup Hallen.

Knap 90 deltagere var mødt op, ikke mindst for at høre Jens Ole Pedersen fortælle levende og humoristisk om sin opvækst på ejendommen Frøkær mellem Hjarbæk og Vorde.

Under beretningen fortalte formand Flemming Dollerup om, hvordan der under coronanedlukningen var blevet arbejdet videre med arkivets samlinger via hjemmearbejdspladser, og at det var lykkedes at afholde en historisk byvandring i Fiskbæk i august med over 80 deltagere.

Til bestyrelsen var der genvalg til Flemming Dollerup, Gudrun Bjerregaard, Egon H. Pedersen og suppleant Anders Vestergaard samt nyvalg til Henning Lyngsø og suppleant Erling Annesen.

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med formand Flemming Dollerup, næstformand Bent Mortensen, kasserer Gudrun Bjerregaard og sekretær Linda B. Olesen.