Oktoberfest Hammerfedt hit med Hansi

13. oktober 2021, 09:11
Hans Nielsen fra Hobbyhuset i Stoholm tager sømblokken med til Oktoberfest på torvet. Foto: Henrik Bagge

stoholm Hvis man vil holde oktoberfest i Fjends, sømmer det sig at sætte en god gevinst under hammeren.

Og det må man sige, at Hansi Nielsen aus dem Hobbyhaus i Stoholm har sørget for.

Når han selv kommer til at stå som bestyrer af teltets sømblok, bliver det nemlig med en særdeles attraktiv konkurrence for øje.

Man kan således vinde intet mindre end en Hikoki akku boremaskine til en værdi af viel Geld.

- Jeg regner med at tage nogle af de helt lange søm med, og så bliver det færrest slag, der vinder. Så vi håber, at blokken bliver fyldt op med søm, siger Hansi Nielsen, der selv vil være Schiedsrichter, når byens Schlachtenbummler hamrer igennem.