Oktoberfest Slagteren svinger sin schnitzel

Der er ingen grund til selv at stå med aftensmaden fredag

14. oktober 2021, 10:11
Bjarne Lausen fra Stoholm Slagter glæder sig til at få luftet tyrolerkostumet til Oktoberfesten. Arkivfoto: Steen Don

stoholm Øl og musik skal gerne sidde lige i skabet, hvis man skal skabe den helt rigtige stemning til oktoberfesten, men det skal maden også.

Til alt held har Vestergade i Stoholm sin egen slagter, der lige ved, hvordan sådan en bjergged skal barberes.

- Vi får vores egen stand i teltet, hvor vi har vores pande med, så man kan få sin schnitzel mit alles og indtage det lige på en studs fra klokken 17, siger Bjarne Lausen fra Stoholm Slagter, der også tager sin pølsevogn med, så han kan svinge eine grosse Bratwurst over disken.

En uhøjtidelig Oktoberfest med masser af skålen og sjov i gaden er lige i Bjarne Lausens boldgade, og Stoholm Slagter glæder sig til at sende et humørfyldt hold på udflugt.

- Vi prøver at klæde os lidt festligt ud, siger Bjarne Lausen, der gerne selv går fuld Johnny Reimar med tyrolerhat, lederhosen og knæstrømper.