Stoholm stemte ligesom sidste gang

Forskydningerne var små i Viborg Kommunes tredjestørste by, hvor Konservative stadig er suverænt størst

16. november 2021, 23:15
Konservative har i Torsten Nielsen (tv) og Simon Højer to byrådsmedlemmer, der må formodes at have været medvirkende til, at partiet kunne holde stand i Stoholm, hvor Konservative fortsat er suverænt største parti med omkring 40 procents tilslutning eller 715 ud af 1816 gyldige stemmer. Foto: Lars Rasborg

valg Der var ikke mange forskydninger i forhold til kommunalvalget i 2017, da resultaterne fra valgstedet i Stoholm tikkede ind lidt før klokken 23 tirsdag aften.

Venstre har vundet tre procentpoint, mens Konservative og Socialdemokratiet er gået en smule tilbage.

Det er dog som i resten af Fjends stadig de tre store partier, der dominerer, så Konservative med lokale Torsten Nielsen og Simon Højer som byrådsmedlemmer lander på knap 40 procent, mens Venstre får fremgang til godt 25 procent og Socialdemokratiet med lokale Birgith Langballe som byrådsmedlem lander på godt 22 procent.