Ny bog om buketten til den store dag

Jonna Jepsen fra Kornblomsten i Stoholm er idekvinden bag og redaktør på Floristens nye bog "Bryllupsideer". Her giver hun og andre florister deres ypperste bud på smukke brudebuketter og bo

27. oktober 2013, 14:00

Der er buketter formet som korte eller lange dråber, buketter, der er runde og tætbundne, og så er er der de helt super-enkle af slagsen.

Floristens nye bog "Bryllupsideer" er en eksklusiv og smuk bog, der giver bruden - eller brudgommen - forskellige bud på brudebuketten til den store dag.

Det er Jonna Jepsen fra Kornblomsten i Stoholm, der har fået ideen til bryllupsbogen. Tanken om en bog med brudebuketter kom efter at hun i januar måned i år udgav en bog om begravelsesbinderi.

- Hvorfor laver vi ikke en bog om bryllupsbinderi, foreslog Jonna sine kollegaer indenfor Floristen. Og sådan blev det.

En arbejdsgruppe har udstukket rammerne for bogens indehold og de smukke brudebuketter er fotograferet på en og samme dag hos fotograf Charlotte Schönhoff i Viborg.

Jonna Jepsen var som redaktør på bogen med på sidelinien på foto-dagen og også bagefter, hvor hun har stået for redigeringen.

- Jeg er stolt af den. Jeg synes, det er blevet en rigtig flot bog i et smukt og eksklusivt format, fortæller hun.

Jonna Jepsen er selv meget glade for at binde brudebuketter.

- Bryllupsudsmykning er noget af det ypperste, vi har indenfor binderiet, men ligesom meget andet såændrer brudebuketterne sig også. Det der var trenden for nogle år siden er det måske ikke i dag. Alle buketter i bogen er dansk håndværk, udformet af danske florister, fortæller Jonna.

Hendes binderimæssige bidrag til bogen er en elegant buket af håndsyede liljer.

Bogen "Bryllupsideer" kan nydes i et roligt hjørne i butikken hos Kornblomsten.