112 Fører flygtede fra uheld

Det var meget tidligt om morgenen, da politiet fik en melding om en flugtbilist ved Tastum

13. december 2021, 11:24
Arkivfoto: Martin Ballund

tastum Klokken 04.15 lørdag morgen har en person kørt ad Toften i Tastum, hvor personen har påkørt to parkerede biler, der holdt i den nordlige side af vejen.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

- Bilen kunne efterfølgende ikke køre fra stedet, så den blev efterladt, og føreren er derefter stukket af til fods, siger Niels Bach fra Skive Politi.

- Vi runderede på stedet til klokken 06.22, men vi fandt ikke vedkommende. Men vi ved, hvem bilen tilhører, og ham vil vi nu kontakte, så vi kan finde ud af, hvad der er op og ned, tilføjer han.

Politiet var desuden nødt til at tilkalde Falck til en nødflytning af bilen, da den spærrede vejen.