Julekoncert i Vroue Kirke

Lørdag fyldes en kirke i Vestfjends af milde toner fra det vindblæste Vestjylland

16. december 2021, 12:26
Pressefoto

vroue Vroue Kirke er tidligt ude med julegaven, når der lørdag den 18. december afholdes julekoncert med Konservatoriets Pigekor fra Esbjerg under ledelse af konservatorielærer Lone Gislinge.

Koret blev oprettet på Vestjysk Musikkonservatorium i 1983 og tæller et halvt hundrede sangglade og musikalske piger fra Esbjerg og omegn i alderen 12-19 år.

Pigerne mødes ugentligt til korprøve på konservatoriet og bliver for en stund en del af stedets miljø.

Dette har gennem årene betydet mange forskelligartede og spændende opgaver i samarbejde med studerende og lærere og virket både motiverende og stimulerende for korets udvikling.

Således er for eksempel Pigekorets julekoncert »De 9 Læsninger«, sammen med Esbjerg Ensemble, blevet en traditionsrig begivenhed, som også har inspireret til indspilningen af cd’en »Dejlig er jorden«.

Se annonce andetsteds