Skyhøje varmepriser presser mange

03. januar 2022, 14:40
Kristian Pihl Lorentzen. Arkivfoto: Rasmus Viuff

Borgerne kan se frem til en voldsom varmeregning med prisstigninger, der vækker mindelser om oliekrisen for 48 år siden.

De aktuelle prisstigninger på helt op til 185 procent i bl.a. Bjerringbro lægger et stort pres på borgere, der ikke har for mange penge at rutte med.

Årsagen til denne groteske situation skal findes i den voldsomme stigning i markedsprisen på naturgas og el.

Dertil kommer, at statskassen faktisk nyder godt af de høje priser på grund af øgede momsindtægter.

Men hvad kan vi politikere gøre ved den alvorlige situation? Her og nu er det ærlige, men nedslående svar: Ikke ret meget.

Vi har ikke disponible milliarder, der kunne bruges til mærkbar sænkning af energiafgifterne. Derimod bør vi snarest få kortlagt, hvor mange ekstraordinære indtægter staten scorer på de høje energipriser.

Derefter kan man politisk vurdere mulighederne for at afbøde målrettet til særligt pressede grupper, uden der slås hul i statskassen.

Men nok så vigtigt, bør vi på europæisk niveau blive enige om en energipolitik, hvor vi ikke sidder i lommen på Rusland og de arabiske lande.

Europa bør sætte det klare mål, at vi snarest muligt bliver selvforsynende med CO2-fri energi.

Hvis ikke det lykkes, vil vi i de kommende år opleve mange flere energikriser med tilhørende risiko for galoperende inflation og social nød.