Snart sidste frist for at få del i 100.000 kroner

Senest den 3. september skal deltagere i konkurrencen Årets Lokalområde i Viborg Kommune have indsendt deres begrundelser for, hvor netop deres lokalområde, by eller landsby skal have del i 1

15. august 2012, 11:27
Sidste år var dommerkomiteen blandt andet på besøg i Vridsted, som fik en andenplads og 25.000 kroner.

Tiden nærmer sig med hastige skridt, hvis man som lokalområde eller landsby vil gøre sig håb om at blive nomineret som Årets Lokalområde i Viborg Kommune.

Demokratiudvalget skal senest den 3. september have modtaget deltagernes indstillinger. Eneste kriterium er at man fortæller, hvorfor netop ens eget lokalområde skal vinde samt hvilke projekter i lokalområdet pengene skal bruges til, hvis man vinder.

Lørdag den 6. oktober vil vinderen kunne smykke sig med titlen som Årets Lokalområde 2012. Der uddeles i alt 100.000 kroner i præmiepenge, nemlig en 1. præmie på 50.000 kroner og to 2. præmier a 25.000 kroner.

Sidste år løb Rødding med titlen, mens Ulbjerg og Vridsted  fik en delt 2. plads og 25.000 kroner til aktiviteter i hver af de to områder.