Dronningen kommer til Skive

16. august 2012, 08:28
Dronningen aflægger besøg i Skive den 1. september Arkivfoto

Lørdag den 1. september aflægger Hendes Majestæt om eftermiddagen et besøg i Skive. Anledningen er, at Dronningen skal overrække en ny fane til Totalforsvarsregion Nord- og Midtjylland på Skive Kaserne.

I forbindelse med faneoverdragelsen vil der være parade på Skive Kaserne, hvor blandt andet regionens tre hjemmeværnsdistrikter, den regionale føringsstruktur samt Ingeniørregimentet fra Skive Kaserne vil deltage.

Som et led i ceremonien slår Dronningen det første søm i den nye fane. Det næste søm vil blive slået i af Forsvarsminister Nick Hækkerkup (S), som også er med på dagen. Endelig vil det tredje søm blive slået i af Chefen for Hjemmeværnet, Generalmajor Finn Winkler.

Denne del af ceremonien vil foregå på paradepladsen på Skive Kaserne og er åben for offentligheden.