Opbakning fra 7.886 vælgere forpligter

Det blev af nogle kaldt det usynlige valg. Valget til regionsrådet. Det er dermed med stor tilfredshed, at hele 7.886 vælgere fandt mit navn på den store gule stemmeseddel ved valget den 19.

02. december 2013, 11:17

Venstre i Viborg kommune fik mere end 4.000 stemmer flere i år end ved sidste valg. Det svarer til en procentvis fremgang på 5,6 % til 32,7 % af stemmerne. Viborg kommunes store opbakning til mig placerede mig som den med 7 flest stemmer af alle i det nye regionsråd. En så stor opbakning forpligter. Jeg havde derfor en ambition om, at få plads i forretningsudvalget i de kommende 4 år. Dette lykkedes - takket være de mange stemmer.

Jeg vil i de kommende 4 år forsøge med jævnlige indlæg, at gøre arbejdet i regionsrådet lidt mere nærværende. Og udbrede betydningen af arbejdet. Bare i Hospitalsenhed midt er der over 4.000 ansatte, som Skive og Viborg sygehus er en del af. Bare på Viborg afdelingen er der 2.702, der har deres daglige job - dertil kommer en række ansatte på Regionsgården. Regionen har derfor kæmpe stor betydning for Viborg kommune.

Jeg er valgt for Venstre - men ingen skal tvivle på, at som borger i Viborg kommune ønsker jeg at være alle borgeres repræsentant i regionen - nøjagtig som jeg lovede i valgkampen. Og jeg tror da også, når jeg ser på stemmetallene, at andre end overbeviste venstrefolk har stemt på mig. Tager vi eksempelvis i Mønsted, ja så fik jeg her næsten 40 % af de afgivne Venstre stemmer.

Jeg ser derfor frem til at repræsentere Viborg kommune i de kommende 4 år i regionsrådet.

Regionsrådsmedlem

Ib Bjerregaard (V)

Gothersgade 23

8800 Viborg